Velkommen til Det Konservative Folkeparti Favrskov Kommune – eller Konservative i Favrskov, som vi kalder os selv i daglig tale. Vi arbejder for at gøre Favrskov til et endnu bedre sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Med fokus på lokalsamfundets styrker ønsker vi at skabe en balanceret udvikling, der sikrer både gode uddannelsesmuligheder, stærk infrastruktur og et attraktivt erhvervsmiljø.
Vi tror på, at vejen til at skabe en god og attraktiv kommune er ved at lytte til borgerne. Derfor arbejder vi målrettet på at styrke sundheden, sikre børnefamilier gode vilkår og sørge for værdig ældrepleje.Vores tilgang handler om at skabe en kommune, hvor trivsel, tryghed og fremgang går hånd i hånd. Uanset om du er børnefamilie, virksomhedsejer eller pensionist, ønsker vi at sikre, at Favrskov tilbyder de bedste rammer for et godt liv.
Det Konservative i Favrskov er stolte af at have Lars Storgaard som borgmester. Under hans ledelse har kommunen oplevet en positiv udvikling med fokus på økonomisk ansvarlighed, innovation og borgernær service. Lars Storgaard arbejder utrætteligt for at sikre, at Favrskov er en attraktiv kommune at bo og arbejde i. Han har i løbet af sin tid som borgmester været på flere virksomhedsbesøg og sammen med resten af partiet, lytter han til virksomheder og borgere for at styrke Favrskovs lokalområde.
Valgkampagner kræver ressourcer, og vi vil gerne nå ud til så mange som muligt. Hvis du har lyst til at støtte os, kan du overføre et valgfrit beløb på MobilePay 682436. Vi er taknemmelige for ethvert bidrag, som kan hjælpe os med at fremme vores budskab og sikre en stærk konservativ repræsentation.
Vi ser lige nu frem mod et folketingsvalg. Et valg hvor vi har mulighed for at fastholde den borgerlige regering og beholde Lars Storgaard som borgmester.
Vi ønsker naturligvis at stå så stærkt som muligt i dette valg. Derfor håber vi, at du vil være med til at bidrage med din støtte til Konservative i Favrskov.
Et levende demokrati består af engagerede borgere – og den direkte vej til politisk indflydelse går gennem medlemskab af et politisk parti.
Vi skal værne om vores demokrati – og et meget godt sted at starte er ved at melde sig ind i det parti man er mest enig med.
Nogle tror, at man skal være 100% enig i et partis program eller med partiets politikere, men det er der nok ikke nogen, der er. Faktisk er meningsudvekslingen en meget vigtig del af politikudvikling.
Der er mange måder at være partimedlem på – lige fra det rolige støttemedlemsskab til det aktivistiske medlemskab. Du bestemmer selv dit aktivitetsniveau, og vi sætter stor pris på alle vores medlemmer og deres bidrag til vores demokrati.
Er konservativ og borgerlig, så meld dig ind i dag og vær med til at forme fremtiden for Favrskov Kommune og Danmark.
Torben Krebs Jensen Formand | 31 33 18 00 | Send e-mail |
Knud Schøler Næstformand Medlemsansvarlig Webmaster | 25 18 80 48 | Send e-mail |
Ole Jensen Kasserer | 20 92 22 81 | Send e-mail |
Flemming Aaen Jensen Sekretær | 51 30 16 66 | Send e-mail |
Flemming Nielsen Bestyrelsesmedlem | 42 20 60 66 | Send e-mail |
Pia Selchau-Mark Bestyrelsesmedlem | Send e-mail | |
Tommy Højer Bestyrelsesmedlem | 23 92 80 37 | Send e-mail |