Byrådsmedlem
Niels Christian Selchau-Mark

Ordførerskaber

  • Natur og miljø
  • Bæredygtighed og klima
  • Infrastruktur og teknisk planlægning
  • Privatisering
  • Handicapområdet

Grøn kommune

Sammen skal vi værne om vores miljø og vores grønne områder. Vi skal skabe en sammenhængende, grøn, naturrig kommune og løfte vores andel af ansvaret i forhold til klimaet, målrette arbejdet for biodiversitet og være ambitiøse med den grønne omstilling – og sørge for at sætte miljøet på dagsordenen i hele kommunen – lige fra klasselokalet til borgmesterens kontor.

Landets bedste skole

Første skoledag møder vores børn op med høje forventninger og tørst efter viden. Den energi og tørst skal næres og styrkes i skolen. Når vores børn forlader skolen, skal de være klar til morgendagens udfordringer. De skal både kunne skrive kærestebreve og jobansøgninger, have styr på de grundlæggende regnefærdigheder og grundlæggende have forståelse for det samfund, vi alle er en del af.

Vision for Favrskov

Min vision – og min passion – er at skabe en sammenhængende, grøn, naturrig kommune – hvor by og land er koblet sammen, og hvor der tages ordentligt hånd om vores svageste. En kommune, som er god at leve i – om man er ung, gammel eller firbenet. En kommune, hvor vækst og tilflytning kan gå hånd i hånd med en bæredygtig udvikling så Favrskov også er fantastisk for kommende generationer.

Tryg kommune

Et grundlæggende behov for os alle, hvad enten man er barn, ung, voksen eller ældre, er, at man føler sig tryg hver dag – i sin hverdag, i sit eget hjem og når man færdes på gaden. Og det skal gælde for hele Favrskov, hvad enten man bor i nord, syd, øst eller vest – kommunen skal være sikker og tryg at bo i.